Hvad er Osteopati?

Osteopati er siden 2018 en profession som er autoriseret af Sundhedsstyrelsen i Danmark. En osteopat er som oftest en fysioterapeut eller kiropraktor, der har videreuddannet sig til osteopat. Uddannelsen tager 5 år i Danmark, og er selvbetalt. 

 

Det er en videnskabelig uddannelse som tager afsæt i de traditionelle medicinske fag som anatomi, fysiologi, sygdomslære, biomekanik og neurologi.

En osteopat ser på kroppen som en helhed. Da årsagen til Patientens symptomer kan stamme fra et andet sted i kroppen, behandler osteopaten både symptomerne samt årsagen til symptomerne. I osteopatisk praksis og tankegang kombineres den teoretiske samt de manuelle færdigheder, med henblik på en individuel behandlingsstrategi der er tilpasset den enkelte patients behov. 

Det overordnede mål og fokus er, smerten,  og at fjerne de blokeringer eller restriktioner der kan forhindre kroppens egen evne til opheling af en skadet struktur eller et overbelastet organ eller nervesystem.

 

Behandlingen består af forskellige manuelle teknikker, af kroppens systemer, og er tilpasset hver enkelt patient. Nervesystemet og cirkulationen i kroppen har stor betydning for menneskets opheling, og de mekanismer behandles blandt andet ved stræk, mobilisering, manipulationer mm.

En osteopat diagnosticerer, behandler samt forebygger muskel- og led problemer i hele kroppen, eksempelvis ryg-bækken- og nakkeproblemer, sportsskader og overbelastningsskader, hovedpine, kæbeproblematikker samt gener relateret til graviditet og fødsel. Nogle osteoapter behandler også børn, som er en stigende patientgruppe.